Helle Thorning-Schmidt statsminister i Danmarks S-ledda regering aviserar en sänkning av bolagsskatten från 25 till 22 procent. Danska näringslivet, Dansk Erhverv, jublar. Jfr Sveriges Näringsliv mycket
ljumma reaktion till Sveriges sänkning av bolagsskatten.
Vi er meget tilfredse med, at regeringen har lyttet til erhvervslivet og nu i lighed med blandt andet Sverige har valgt at sænke selskabsskatten. Det vil styrke erhvervslivets konkurrenceevne og tiltrække udenlandske investeringer, hvilket er forudsætningen for jobskabelse i det private,
säger administrerende direktør Jens Klarskov i en skriftlig kommentar.
Säkert.
Meningarna är dock delade.
Den centrumvenstreorienterade tankesmedjan Cevea
advarer mod at tro, at lavere selskabsskat i sig selv vil føre til flere investeringer, højere vækst og flere job, efter at regeringen vil sænke skattesatsen fra 25 til 22 i forbindelse med den bebudede konkurrenceevnepakke.
Direktør Kristian Weise, Cevea, kallar det i ett pressmeddelande
for »en myte«, at lavere selskabsskat i sig selv skulle give mere vækst og skabe flere job: »Det er muligvis resultatet i økonomernes regneark og modeller. Men i den virkelige verden viser historien noget helt andet«.
Chefsekonom Mads Lundby Hansen i den liberala tankesmedjan Cepos menar däremot
at sænkningen af selskabsskatten er for lille. Ambitionsniveauet fra regeringens side er ganske enkelt ikke godt nok. Det vil bidrage til at øge investeringerne i ny teknologi, maskiner og forskning. Og ad den vej vil produktiviteten og velstanden øges.
Når det er sagt burde ambitionsniveauet være større. Regeringen burde have sænket selskabsskatten til 20 procent, så vores selskabsskatteniveau blev mere konkurrencedygtigt end i Sverige, hvor satsen i år udgør 22 procent.
Danska LO medger
at en lavere selskabsskat kan føre til øgede investeringer i ny produktion. Men der er en stor risiko for, at virksomhederne ikke sender pengene ud at arbejde. Selskabsskatten er fugle på taget.
Konservative och Liberal Alliance vill gå ännu längre. K vill sänka till 15 och LA till 12,5 procent.
Når regeringen nu langt om længe anerkender, at en lavere selskabsskat har positiv effekt på væksten og beskæftigelsen, så skal sænkningen være af en størrelse, der bringer os foran nabolandene. I Sverige er den 22 procent, England planlægger at sænke til 21 procent, og tyskerne har ambitioner om en halvering til cirka 16 procent. Vi skal være mindst lige så ambitiøse
säger erhvervsordfører Mette Bock (LA).
Det här kan bli riktigt trevligt.
Et »kapløb mod bunden« mener den tidligere overvismand, professor
Christen Sørensen fra Syddansk Universitet. »Hvis man vil bevare selskabsskatten, er man nødt til at have minimumssatser på EU-plan«, konkluderer Christen Sørensen.
Ja, men varför skulle man vilja bevara bolagsskatten?
Det är ganska självklart att investeringarna stimuleras av att en kostnad bortfaller. På sikt kommer dock elasticiteter i utbud och efterfrågan att förskjuta effekten med justeringar av priser, löner och avkastningskrav. I det långa loppet är det den långsiktiga kulturellt betingade uppfattningen om rimliga relationer mellan löner och kapitalavkastning som råder. Då spelar bolagsskatten ingen roll.
Men ett stort och onödigt problem skulle försvinna och näringsklimatet förbättras för alla utom skattekonsulter och skatteakademiker. Ett fullständigt sterilt kunskapsområde minskar i betydelse eller försvinner när skattesatserna kommer ned mot 0 procent.
Avskaffa beskattningen av företagens vinster. Avskaffa skatten på tillväxt.
BT BT BT BT Pol SvD DN